Hver type har sin egen form

Tegning og foto

I den virkelige verden ligner ingen to flytyper hinanden, heller ikke to af samme størrelse. En CRJ har motorerne bagpå under et T-formet haleplan, en A300 to enorme motorer under vingen, en PC-12 en enkelt propel i næsen. Hver type har et skrog med sin egen længde, en vinge med sine egne knæk, sit eget antal vinduer og sine døre på sine egne steder. Spottere sætter navn på en type ud fra silhuetten med ét blik, så modellen skal også bestå den prøve.

Fabrikanterne udgiver dokumenter til lufthavnsplanlæggere med deres flys mål: tegninger fra siden, ovenfra og forfra, dørenes placering, højder over jorden. Det er dem, vi bygger modellerne efter. Men en tegning er kun en tegning, så bagefter lægger vi hver model over fotos af det virkelige fly fra Wikimedia Commons, altid af samme side og i samme vinkel. Hvor modellen ikke dækker fotoet, viser forskellen sig.

Sådan fandt vi det, som ingen ville have opdaget ovenfra. Vores CRJ havde en kåbe under vingeroden med en flad, vandret overside, der stak ud af skroget bag vingen som en hylde, med et hak nedenunder set bagfra. Den virkelige kåbe er en kasse med lodrette sider og en flad bund. Det er vores også nu.

førnu

Vi tænkte også på det modsatte tilfælde: noget, der ser forkert ud og er rigtigt. CRJ’ens vingebagkant har et knæk. Tæt på skroget løber den næsten lige på tværs, længere ude er den pilet bagud. Bagfra i øjenhøjde ser kanten lige ud, så knækket ligner en fejl i modellen. Fabrikantens tegning har det, og et foto nedefra viser det, så det blev.

Vinduerne blev afgjort af fotos af begge sider. CRJ700 fik et sjette vindue bag nødudgangen. CRJ1000 har seksten vinduer foran udgangene, ikke de sytten fra sin tegning: to virkelige fly fotograferet fra begge sider har seksten. Når tegningen og flyet er uenige, vinder flyet.

Firkantede vinduer og fem blade

Pilatus PC-12 er et enmotors turbopropfly til en håndfuld passagerer, der flyver fra korte baner og græsbaner. Det ligner et enkelt fly, og alligevel tog dets model flere runder. Kabinevinduerne var ovale, mens de virkelige er stående rektangler med afrundede hjørner. Forruden var én mørk flade; den virkelige har to ruder med en stolpe i midten og et lille trekantet vindue bagved. Og vingespidserne manglede wingletten, kurven, der bøjer op og udad.

I dag passer antal og placering med fabrikantens tegning og fotos af begge sider: fire vinduer til venstre, fem til højre, et af dem i nødudgangen over vingen. Den højre vinge fik den lille kapsel til vejrradaren, som på fotos forfra viser sig som en kugle ved vingespidsen.

Vi måtte også vælge mellem versioner. Ældre PC-12’ere har rundere vinduer, de nyeste mere firkantede, og vores model følger de nyeste. Det samme gælder propellen: typekoden PC12 siger ikke, hvilken version man ser på. Ældre fly har fire blade, og siden 2016 er PC-12 kommet fra fabrikken med fem. De fleste PC-12-flyvninger i vores netværk flyves af nutidens versioner, så vores model har fem blade.

første udgavenu

Forfra kan man se wingletterne bøje opad ved begge vingespidser. På vores model sidder radarkapslen på den højre vinge, som er til venstre i billedet.

Når tegningen tager fejl

Boeing 737 MAX er et af de mest almindelige fly på himlen. Alene 737-8 fløj mere end 67.000 flyvninger i vores netværk i ugen frem til den 5. oktober, den fjerde mest almindelige type af alle. MAX er lillebror til 737-800 og deler meget af dens flystel, så vi tog dens hale fra tegningen af 737-800. Det var en fejl.

Haleplanet kom til at sidde en meter for langt fremme og blev 30 procent for stort. Tegningen af 737-800 modsiger sig selv: sidebilledet placerer haleplanet et andet sted end billedet ovenfra. Det, der afgjorde det, var det areal, fabrikanten angiver for haleplanet, og tegningen af MAX. I dag har vores 32,8 kvadratmeter, ligesom det virkelige.

Så kom halefinnen. På fotos taget lige fra siden, af 737-800 og MAX, venstre side og højre, er dens forkant pilet 40 grader bagud. Tegningen af 737-800 viser 36. Alligevel er halefinnen den samme på begge versioner; det kontrollerede vi på par af fotos taget fra samme sted og i samme vinkel. Fejlen lå i tegningen, ikke i flyet, og den rettede halefinne sidder nu både på 737-800 og på MAX.

At rette én hale rettede også andre. Hvor haleplanet møder det smalle bageste skrog, stak dets rod lidt ud af det, og bagfra kunne man se en sprække. Ét fælles stykke kode tegner den samling for alle fly, så den samme fejl sad på 96 typer, på Boeing 747 med næsten en meter. En enkelt rettelse reparerede dem alle.

Den sidste runde kom fra fotoene. Vi lagde modellen af 737 MAX over ti fotos i samme vinkel, og de fleste var enige: den virkelige vinge sidder lidt tættere på næsen. Tegningen af MAX bekræftede det, 30 centimeter sammenlignet med 737-800, mens hovedunderstellet bliver, hvor det var. Undervejs viste det sig, at 737-9 havde vingen op til en halv meter for langt fremme og 737-7 næsten en meter for langt tilbage. Alle tre passer nu.

tegning af 737-800nu

Fragtflyenes A300

A300 var Airbus’ første fly. Passagerer møder den næsten ikke mere, men den flyver stadig om natten over Europa og Amerika som fragtfly for UPS, FedEx og DHL. I de syv dage frem til den 6. oktober så vores netværk 1.713 flyvninger med A300-600 og A310, flere end nogen anden bredkroppet familie, der endnu ikke havde sin egen form.

Indtil da blev den tegnet af en generel generator ud fra beslægtede typer, med et skrog, der var mere end tre meter for kort, og en vinge uden knækket i bagkanten. I dag står den på fabrikantens originale tresidede tegning i vektorer, hvor længden på 54,08 meter og spændvidden på 44,84 meter stemmer med de offentliggjorte mål ned til millimeteren. Hvor tegningen og måltabellen er uenige, vinder tabellen. Vingespidserne fik deres små opretstående finner, halefinnen en buet rygfinne, og fragtdøren sidder, hvor fotoene viser den.

Vi tænkte også på papirarbejdet. Flyregistret fører nogle A300-600-fragtfly under en anden typekode, A30B, og sådan et fly fik før en generisk form. I dag flyver begge koder den samme A300-600.

førnu

De tre flyselskaber, der oftest flyver A300-600, fragter alle gods, og på vores model bærer hver sine egne farver. Foto til venstre, vores model af samme side til højre.

A300-600F · FedEx

A300-600F · UPS

A300-600F · DHL

Fabrikantens tegning giver 737-800’s halefinne en pilform på 36 grader. Den virkelige har 40, og det har vores også.