Hvem sidder bag glasset

Glas, man kan se igennem

Et passagerfly har små vinduer højt oppe, og fra jorden kan man ikke se ind i det. En Cessna, en Robinson eller en King Air er anderledes. De har glas hele vejen rundt om kabinen, og når en af dem taxier forbi lufthavnens hegn, kan man se piloten med headset, instrumentbrættet foran ham og hvem der ellers sidder bagi.

Længe var glasset på vores modeller bare malet på: mørke flader som på et stykke legetøj, og intet bag dem. Siden den 21. oktober er det anderledes på tolv typer. Glasset er klart, og bag det er der en kabine: et instrumentbræt under sin blændskærm, sæder, et gulv, pedaler, i en helikopter styregrebene og skottet bagest. Og mennesker på sæderne.

Klart er dog ikke det samme som usynligt. Rigtigt glas er let tonet og spejler himlen, og jo mere fra siden man ser på det, jo mere spejler det. Det gør vores også. Forfra ser man ind, fra siden skinner himlen i det. Og fordi lyset kun kommer ind i kabinen gennem vinduerne, er der halvmørkt derinde, mørkere i en stor kabine end i boblen på en Robinson, præcis som på fotos.

Hvor tæt er vi på? Til venstre en King Air 350 fra Royal Australian Air Force, der taxier i Canberra. Bag cockpittets sidevindue sidder en pilot med headset. Til højre vores model fra samme side: de runde kabinevinduer, det D-formede cockpitvindue og bag det et hoved med headset.

Vi sørgede også for, at kabinen bliver indenfor. Hvert sæde, hvert panel og hver person skal kunne være i skroget, også hvor det smalner ind mod næsen. Det, der ville stikke ud gennem siden, gør vi mindre, og hvor det ikke er nok, udelader vi det. Og kanten af glasset går nøjagtig der, hvor det malede vindue sad før, så udefra har flyet ikke ændret form med så meget som en centimeter.

Hvem sidder forrest

En helikopterpilot sidder næsten altid i højre sæde. Højre hånd holder den cykliske styrepind, pinden mellem knæene, som man ikke kan slippe under flyvningen. Den venstre hviler på kollektivgrebet, som godt kan slippes et øjeblik, og med den hånd når piloten så radioen og kontakterne midt i kabinen. I et fly fører kaptajnen fra venstre sæde.

Det holder vores 3D sig til. En Cessna, en Cirrus, en Piper eller en King Air har piloten til venstre, en Robinson, en Bell eller en EC145 til redningstjeneste til højre. Pilotsædet står aldrig tomt, uanset hvor tomt resten af flyet er.

Tøjet er også forskelligt. Piloter i småfly, i Robinson og i Bell 206 og 407 har headset. Besætningerne i redningshelikopterne EC145 og Bell 429 sidder i hjelme og røde flyverdragter, sådan som redningsfolk bærer dem i mange lande. Veteranflyet P-51 Mustang har en enkelt pilot i hjelm under sin boblekanopé. T-6 Texan, et skolefly, er en tandem: eleven forrest, instruktøren bagved.

Robinson R44 · Bell 206

Bell 407 · EC145

Bell 429 · Cessna 172

Cirrus SR22 · Piper PA-28

King Air 200 · King Air 350

P-51 Mustang · T-6 Texan

På en helikopter kan man se fra siden, hvor piloten sidder. I EC145 fylder besætningen i hjelme både forsæderne og kabinen. En Bell 407 har passagerer med ud over piloten, og da han sidder forrest til højre, er det fra venstre side mest passagererne, man ser.

Én, to eller fuldt

Hvor mange der er om bord, sender et fly ikke ud. Transponderen sender position, højde, fart og kaldesignal, men ikke antallet af passagerer. En firesædet Robinson flyver nogle gange kun med piloten, andre gange med hele familien.

Sådan tegner vi den også. Hvert fly får sin egen besætning, alt fra én person til en fuld kabine, og hvert antal er lige så sandsynligt som alle de andre. En King Air 350 har ti sæder, to i cockpittet og otte i kabinen, så der sidder mellem én og ti personer i den. Hvem der sidder hvor, trækkes der også lod om, og piloten er altid med.

Der trækkes lod én gang, og det står fast. Lodtrækningen bygger på den adresse, flyet sender, og som kun det har, ikke på uret eller et terningkast i din browser. Kommer du tilbage til det samme fly i morgen, om en uge eller på en anden computer, sidder de samme mennesker på de samme pladser. Hvis vi trak lod på ny, hver gang du kiggede, ville passagererne hoppe fra sæde til sæde, hver gang kameraet flyttede sig.

I King Airen sidder passagererne ved de runde vinduer på begge sider af midtergangen, og forrest, bag det D-formede sidevindue, de to piloter.

Det samme gælder for de andre typer. En Cessna eller en Robinson har én til fire personer om bord, en T-6 én eller to, og en P-51 har et enkelt sæde, som altid er optaget.

En dag med en King Air

Om morgenen står en King Air på en standplads ved Terminal 3 i Prag. Motorerne er slukket, propellerne står stille, kabinen er tom. Sådan ser et fly ud, der ikke har været nogen steder i nat, og det er også alt, hvad vi ved om det i det øjeblik: det står der.

Ingen ser folk gå om bord, men vi kan se, hvornår de sidder inde. Så snart flyet begynder at rulle hen ad rullevejen, kører motorerne, propellerne drejer, og besætningen sidder i kabinen. Under starten, i luften og ved landingen bliver de på deres pladser. Når flyet ruller ind på sin standplads og bliver stående et stykke tid, løber motorerne ned, og kabinen tømmes. Og når en slæbetraktor begynder at skubbe det ud fra standpladsen, er besætningen allerede om bord, selv om motorerne endnu ikke kører.

Vi har også tænkt på ventetiden ved banen. Et fly, der holder et minut ved venteposten før starten, har stadig motorerne i gang, så ingen forsvinder fra kabinen. Den tømmes først efter et længere ophold.

På billederne nedenfor er det hele vejen igennem det samme fly med de samme mennesker. Om morgenen forlader det sin standplads og letter fra bane 24, om eftermiddagen kommer det tilbage i over tre kilometers højde, hen mod aften sætter det hjulene på den samme bane, og i tusmørket står det dér, hvor dagen begyndte. Tomt.

Morgen · på standpladsen, så taxi

Start · tilbage om eftermiddagen

Aften · landing, så standpladsen igen

Om aftenen skifter glasset også. Når det bliver mørkt, bliver det mørkere og spejler nattehimlen i stedet for en blå, og kabinen bag det glider ind i skygge. Sådan er det også i virkeligheden: om natten dæmper piloter lyset i cockpittet, så de kan se ud.

Endnu en ting, som du ikke lægger mærke til ved første øjekast. Klart glas med en kabine og mennesker bagved er ekstra arbejde for din computer. Derfor får kun det fly, du følger eller vælger, det, og desuden hvert fly, der er mindst omkring tre hundrede pixels langt på din skærm, cirka en femtedel af et laptopvindue. Resten beholder deres malede glas, bare lysere end før. På en forplads fuld af fly får kun de nærmeste en kabine, og scenen bliver ikke langsommere af den grund.

I et fly sidder piloten til venstre, i en helikopter til højre. I vores 3D også.