En skov bag parkeringspladsen
Frankfurts lufthavn ligger i en skov. Kortet ved det, men indtil den 30. september voksede der ikke et eneste træ op af den i 3D, og bygningerne og parkeringspladserne stod på en bar grøn slette.
Nu vokser der træer overalt, hvor det åbne kort har grønt, i hver 3D-lufthavn, og de træer, der er nærmest kameraet, kaster skygger i solen. Et træ, som kortet registrerer enkeltvis, står præcis, hvor det står. En skov plantes som illustration: et bestemt træ står ikke dér, hvor et virkeligt gør, men skoven er dér, hvor skoven virkelig er.
I en virkelig lufthavn må intet højt vokse nær en bane, for området omkring den skal holdes fri for forhindringer. Skoven holder sig derfor væk fra baner, rulleveje og den beton, hvor flyene parkerer, og den vokser heller ikke på veje, på vand eller inde i bygninger. Arterne følger breddegraden: palmer og løvbærende stedsegrønne træer i troperne, palmer og fyrretræer i subtroperne, blandingsskov i det tempererede bælte, taiga langt mod nord.
Efterår i Prag, forår i Sydney
Træerne kender datoen. Uden for troperne får løvtræer efterårsfarver i omkring en måned, taber så bladene, står nøgne vinteren igennem og springer ud igen om foråret. Jo længere fra ækvator, jo længere er den nøgne vinter. Nåletræer og palmer forbliver grønne hele året.
Årstiden følger scenens dato, ikke datoen på din computer: afspil en aften fra sidste uge, og træerne står, som de stod den aften. Og den følger halvkuglen. Mens bladene skifter farve i Prag, kommer foråret til Sydney, et halvt år forskudt, præcis som de virkelige årstider. Om natten bliver kronerne blågrå som græsset omkring dem.
Parkeringspladser, der følger klokken
Bilerne følger den lokale tid og ugedagen. Om natten står der omtrent halvt så mange ved terminalen i Prag som ved middagstid, og en søndag ser anderledes ud end en tirsdag. Den samme scene har altid de samme biler: efterhånden som timerne går, kommer og kører de én ad gangen, og intet blandes om. De fleste er hvide, derefter sorte, grå og sølvfarvede, med nogle få blå og røde, som på en virkelig parkeringsplads.
Bilerne står i rækker langs kørebanerne, sådan som folk parkerer, og kørebanerne forbliver frie. Ingen bil står nogensinde på en vej, på en træstamme, inde i en bygning eller hen over kanten af parkeringspladsen, men en kan godt parkere under en bro, som folk gør. Over Atlanta er der mere end 20.000 båse inden for kameraets rækkevidde. Bilerne er en illustration og tæller ikke som køretøjer i lufthavnen. Køretøjer på jorden, der selv udsender deres position, som brandbiler eller follow-me-biler, kører i 3D, hvor de virkelig er.
Træer og biler dukker op, når du zoomer ind på lufthavnen, op til 1,6 kilometer fra kameraet, lidt tættere på en svagere enhed, så en telefon ikke løber tør for pust.
En hel økonomi af vogne
Siden den 1. oktober har 3D-lufthavnene også det, der får en standplads til at ligne en standplads. Så snart et fly stopper, kører illustrativt jordudstyr hen til det: en slæbetraktor, en trappe, en tankvogn, catering, bagagevogne, en båndlæsser og rengøringsfolkene. Et bredkroppet fly får to trapper. I cirka en time er der travlt omkring flyet, så kører det hele væk igen.
Ved en fjernstandplads venter to busser. Hver fyldes i omtrent et kvarter og kører så mod terminalen. Om natten har køretøjerne gule blinklys, også slæbetraktoren.
Vi tegner fly på jorden større, end de er, så man kan se dem ovenfra. Når udstyret ikke ville kunne være ved siden af et, skrumper flyet lidt, men aldrig under sin virkelige størrelse. Køretøjerne bliver på betonen og kører aldrig ud på græsset, gennem en bygning eller gennem en passagerbro, og cateringvognen, der kører under en bro, forbliver synlig hele vejen.
Træerne kender datoen. Mens bladene falder i Prag, kommer foråret til træerne omkring Sydneys lufthavn.