Flyet siger ikke, hvad det er
Et fly fortæller verden meget om sig selv: position, højde, fart, kaldesignal og en entydig adresse, som registreringslandet har tildelt det, lidt ligesom et personnummer. Det tilføjer også en grov kategori: let, stor, tung, helikopter, svævefly. Hvad det aldrig siger, er sin type. Typen slår vi op ud fra den adresse i flyregistre, og hvor vi intet finder, tegner kortet en simpel pil. Pilen er ærlig: vi kan høre dette fly, men vi ved ikke, hvad det er.
Vi begyndte med otte silhuetter: smalkroppet, bredkroppet, dobbeltdækker, fragtfly, forretningsjet, propelfly, helikopter, svævefly. Typen skulle kunne aflæses af omridset, størrelsen og farven, for i den størrelse går enhver detalje alligevel tabt. I dag er ikonet på kortet identisk med designet pixel for pixel, på hver skærm.
Skarp i hver vinkel
Et ikon drejer med flyets kurs, og det er sværere, end det lyder. Et almindeligt billede bliver blødt, når det drejes, mister en pixel hist og her og ser ud til at krympe eller vokse i bestemte vinkler. På et kort, hvor flyene drejer hele tiden, ville hele himlen flimre.
Vores silhuetter forbliver lige store og lige skarpe i hver vinkel, på enhver skærm og ved ethvert zoomniveau. Et fly med kurs mod nordøst ser præcis ud som et med kurs mod syd, bare drejet.
Zoom ud til et helt kontinent, og ikonet skrumper til seksten pixels, så kortet falder tilbage på en håndfuld forenklede former. Én regel gælder selv dér: et jetfly har ingen propel. Langt fra må en forretningsjet ikke ligne en Cessna, ellers ville kortet over Europa tage fejl af hundredvis af fly på én gang.
Fra 3D-modeller tilbage til 2D
En spotter skelner en Airbus A320 fra en Boeing 737 med ét blik: 737’eren sidder lavere over jorden, har en spidsere næse og anderledes formede cockpitvinduer. Ovenfra og i ikonstørrelse overlever intet af det. Ved 32 pixels dækker de to flys omrids hinanden med 95 procent, så en form pr. type ville kun puste tegningen op uden at fortælle dig noget. Familier fortæller noget.
Da vi havde 3D-modeller til lufthavnsvisningen, fulgte det oplagte spørgsmål: hvorfor ikke tegne silhuetten direkte ud fra dem? Siden den 26. september har kortet omkring fyrre silhuetfamilier, og hver af dem er et præcist billede ovenfra af vores egen 3D-model: tomotorede smalkroppede fly, den firemotorede 747, den dobbeltdækkede A380, tremotorede MD-11’ere, regionaljetfly med motorerne bagpå og T-hale, ATR-turbopropfly, helikoptere efter størrelse, Chinook med tandemrotorer eller deltavinger med canards som Eurofighter og Rafale.
Et billede ovenfra viser kun det, der kan ses ovenfra. På højvingede fly som ATR eller Dash 8 skjuler vingen undersiden af skroget og motorgondolerne; på et lavvinget fly dækker skroget i stedet vingeroden. For at ikonet ikke skal miste vingespidserne og haleplanet, er skrog og vinger tegnet lidt tykkere end i virkeligheden, lige nok til at formen overlever i nogle få pixels.
Ikonets størrelse følger den virkelige type, men blidere end virkeligheden. En A380 er næsten ni gange længere end en Cessna 172. Tegn den ni gange større, og enten bliver Cessnaen en prik, eller også dækker A380’en halvdelen af lufthavnen. På denne måde er et stort fly tydeligt stort, og et lille kan stadig læses.
Rotorer, der virkelig drejer
En helikopters hovedrotor drejer hundredvis af gange i minuttet og et turbopropflys propel endnu hurtigere. Billeder af ting, der drejer, kan lyve: alle, der har set en western, kender diligencehjulene, der ruller baglæns på film. Det eneste, der skal til, er, at hjulet fra ét billede til det næste drejer næsten et helt mellemrum mellem to eger, så læser øjet det omvendt.
Siden den 28. september drejer hver helikopterrotor og hver propel på kortet, fra Cessnaen til Herculesen. En rotor er en blødt tonet skive med to til fem blade. Mellem to billeder flytter den sig altid kun lidt, langt mindre end mellemrummet mellem bladene, så den aldrig står bomstille eller løber baglæns. Jetfly får ingenting.
En helikopter, der står på jorden, har bladene i ro og ingen skive. Er din enhed indstillet til at reducere bevægelse, står rotorerne også stille. Og et fly med squawk 7700 for en nødsituation eller 7600 for tabt radioforbindelse kommer igennem hvert filter på kortet: selv hvis du har valgt kun at se helikoptere, bliver en nødsituation ikke skjult.
Stiverne under en Cessnas vinge er ikke med i dens silhuet, for dem ville man heller ikke se ovenfra på det virkelige fly.